

Diamant (Nordic) Buy Cheap Manchester
$33.15 Original price was: $33.15.$24.20Current price is: $24.20.
Description
I Diamant gælder det om at indsamle skatte uden at blive fanget i en af fælderne. Man skiftes til at tage et kort op, og dette kort fører dig dybere ned i mineskakten. Jo dybere du kommer ned, desto flere skatte finder du, men pas på fælderne.
Hvis du bliver fanget i den samme slags fælde to gange, mister du dine indsamlede skatte og er ude af runden. Er du en mere forsigtig spiller, kan du i stedet for at trække et kort vælge at komme op til overfladen med dine indsamlede skatte.
Sådan spiller du Diamant:
Et spil Diamant er delt op i fem runder, som rent tematisk er antal ture, man bevæger sig ind i templet. Hver runde starter med, at man trækker et nyt tempelkort. Her kan man være så heldig, at man trækker en skat i form af x antal rubiner eller et artefakt, som er repræsenteret af en diamant. Hvis man trækker et tempelkort med rubiner, så bliver de ligeligt fordelt blandt spillerne. De resterende rubiner bliver lagt tilbage på tempelkortet. Hvis man trækker et tempelkort med et artefakt, så lægger man en diamant på kortet. Det kan først blive samlet op på vej tilbage. Men det vender vi tilbage til senere.
Du kan også være uheldig at trække fælder, der er eksempelvis en slange, edderkopper, kampesten mv. Og hvis man i en runde trækker to identiske fælder, så tager man halen mellem benene og flygter – vel at mærke uden sine skatte.
Efter tempelkortet er blevet trukket, er det op til hver enkelt spiller at beslutte, om han/hun vil tage tilbage til lejren med sine opsamlede skatte, eller om han/hun skal begive sig længere ind i mørket med mulighed for at få endnu mere med hjem eller med risikoen for at ramme de fatale fælder.
Runden slutter, når alle har forladt templet. Det kan ske på to forskellige måder.
- Man kan frivilligt vælge at forlade templet med alle sine skatte, inden det næste tempelkort bliver trukket. På vej til udgangen vil spilleren eller spillerne igen fordele de resterende rubiner og diamanter mellem sig. Dog kan diamanterne eller artefakterne kun samles op, når én spiller vælger at forlade templet.
- Hvis der i samme runde bliver trukket to identiske fælder. Så vil de tilbageværende spillere i templet flygte for livet og dermed smide alle deres skatte bag sig. Så jo flere fælder, der ligger på bordet, des større er risikoen for, at man bliver nødt til at tage benene på nakken.
Diamant indeholder:
- 1 spilleplade
- 100 ædelstene, fliser og brikker
- 1 bunke kort
- Danske spilleregler